Det kan blive tidskrævende at styre adgang i større organisationer med mange brugere på tværs af teams og lokationer. Her tilbyder vi muligheden for en delegeret administrator.

En delegeret administrator er en almindelig bruger med ret til at oprette almindelige brugere og styre deres adgang.

Det kan fx være teamlederen for et projekt eller en afdeling eller en PR-kollega, der administrerer adgang for eksterne pressekontakter.

Slå delegeret administrator til

Gå til Access > Users, og klik på den almindelige bruger, I vil give rettigheder som delegeret administrator.

Gå til fanen Delegated Admin, og vælg user is delegated admin.

Slå delegeret administrator til for en bruger

Vælg derefter den eller de grupper, som den almindelige bruger skal være delegeret administrator for.

Vælg grupper for den delegerede administrator

Husk at klikke på save for at bekræfte.

Hvad kan en delegeret administrator (ikke)

En almindelig bruger, der er gjort til delegeret administrator, beholder sine rettighedsindstillinger – altså adgang til mapper og synlighed af downloadmuligheder og tilpassede felter.

Den delegerede administrator får blot en Access-mulighed i menuen til venstre.

Under de grundlæggende adgangsindstillinger ser vedkommende de grupper og brugere, vedkommende kan administrere.

Vedkommende kan tilføje nye grupper og brugere og slette brugere i de grupper, vedkommende har adgang til.

Den delegerede administrators adgangsoversigt

En delegeret administrator kan aldrig give adgang til noget, vedkommende ikke selv har adgang til. Det er en kontrolleret måde at lade kolleger styre adgangen for deres teams på.

Læs meget mere om rettigheder og forskellige brugertyper her.


Det var det hele.

Skriv til os, hvis I har spørgsmål.