I kan tilpasse, hvordan filer og mapper vises i jeres Kontainer.
Afhængigt af jeres behov vil I måske foretrække en mere teknisk eller kompakt filvisning.
I kan også vælge, hvordan filerne i en mappe skal sorteres.
Angiv standardindstillinger for visning og sortering af jeres filer og mapper.
Kom i gang
Gå til Settings > Configuration, og find de forskellige indstillinger for visning og sortering.

Sortering af mapper i venstre menu
Vælg, om mappemenuen til venstre skal sorteres alfabetisk, eller om I foretrækker egen sortering.
Den alfabetiske sortering følger naturligvis strengt navnet. Med egen sortering kan I trække og slippe hver mappe på plads, som I vil.

Sortering af mapper og filer i hovedvisningen
I indstillingerne for visning og sortering kan I vælge en standard for, hvordan filerne skal sorteres.
- Navn
- Størrelse
- Oprettelsesdato
- Uploaddato
- Egen sortering (custom)
Det afhænger af jeres personlige præference og behov.
Det er værd at nævne, at I frit kan trække og slippe filer på plads, når I vælger egen sortering.
Hvis I flytter hele mapper rundt, ændrer det også rækkefølgen, de vises i, i mappemenuen til venstre.
Selv om I har valgt en standardsortering, kan I altid bruge en anden sorteringsmetode til enkelte mapper.
I finder en rullemenu øverst til højre med de forskellige sorteringsmetoder, som I kan anvende individuelt kun for den aktuelle mappe.

Standardvisning af filer
Vælg en standardvisning af filerne i en mappe.
Vælg mellem:
- Box
- Grid
- List
Boxvisningen viser alle filer i lige store felter.

Gridvisningen er mere kompakt og viser filerne i deres oprindelige dimensioner.

Listevisningen viser filerne med nogle detaljer meget kompakt under hinanden.

Vær opmærksom på, at hover-funktionen, der hurtigt viser filernes taggede data, ikke virker i listevisningen. Læs mere om hover-funktionen her.
Selv om I har valgt en standardvisning og -sortering af mapper, kan I naturligvis ændre indstillingerne for enkelte mapper bagefter.
Øverst til højre i mappevisningen finder I tre ikoner, der viser de tre forskellige visningsmåder. Selv om I har valgt en standard, kan I vælge en visning til den aktuelle mappe.

Standardstil for mapper
For at få jeres Kontainer til at fremstå endnu mere som en del af jeres brandidentitet og virksomhedens udtryk kan I style jeres mappefelter på forskellige måder.
Gå til Settings > Appearance, og skift til fanen Folders.

Her har I mange muligheder for at tilpasse jeres standardmappevisning.
I kan angive en standard for:
- Mappe-, tekst- og ikonfarver
- Standardbillede til mapper
- Farveoverlay på mapper
- Størrelse på mapper og tekst
- Stil på felternes hjørner
Læs mere om styling af mapper her.
I kan igen oprette standardindstillinger for nye mapper – som I dog stadig kan ændre individuelt for hvert mappefelt bagefter.
Det var lidt om standardindstillinger for visning og sortering af mapper og filer.
Fortæl os endelig, hvordan det går :)