Giv jeres Kontainer en mere personlig brugeroplevelse ved at tilføje oplysninger som kontaktoplysninger, links til sociale medier og en brandbesked.

Kontaktsektionen er et godt sted at byde brugerne velkommen, fjerne friktion og gøre oplevelsen af jeres Kontainer bedre.

Følg trin-for-trin-guiden nedenfor.

Kontaktoplysninger, branding eller velkomstbeskeder

De oplysninger, I tilføjer i kontaktsektionen, er synlige overalt i Kontainer, uanset hvor brugerne er, så de bør være generelle. Fx:

  • Kontaktoplysninger
  • Velkomstbesked
  • Oplysninger om varemærker
  • Links til sociale medier

Som administrator ser I ikke sektionen, så sørg for at få vist, hvordan den ser ud for jeres slutbrugere.

Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.

Trin-for-trin-guide

Trin 1: Åbn indstillinger i Kontainer

Log ind i Kontainer som administrator, og gå til Settings/Appearance/Contact section i menuen længst til venstre.

Åbn kontaktsektionen (Contact section) i Kontainer DAM

Trin 2: Tilføj sektioner

Tilføj lige så mange sektioner, I har brug for. Overskriften kan ikke formateres, men den øvrige tekst kan.

Husk at klikke på Save for at gemme jeres ændringer.

Vil I bruge ikoner og links til sociale medier, kan I tilføje dem nedenfor.

Tilføj links til sociale medier i kontaktsektionen i Kontainer DAM

Trin 4: Se en forhåndsvisning af jeres kontaktsektion

For at se en forhåndsvisning af kontaktsektionen opretter I et delingslink til en af jeres mapper og indsætter URL'en i et nyt browservindue.

(Bruger I den samme browser, I allerede arbejder i, skal I logge ind igen som jeres egen bruger)

Opret et delingslink, der åbnes i en anden browser, for at tjekke designet af jeres kontaktsektion

Det var det hele. Fortæl os, hvordan det går.