Kontainers søgefunktion giver mange muligheder for hurtigt at finde filer.

Søgefiltre

Søgefiltrene bygger på datakategorier som egenskaber, filtre, tags og data, som jeres filer er beriget med.

Med de filtre guides jeres brugere hurtigt hen til det, de leder efter.

Læs mere om tagging og avanceret søgning her.

Søg i Kontainer med filtre for tilpassede felter

Den almindelige søgelinje

Her ser vi på, hvordan I bruger den almindelige søgelinje, som:

  • søger på tværs af mapper, medmindre I vælger en bestemt mappe
  • søger i filnavne og i alle manuelt eller automatisk tilføjede egenskaber, værdier og tags
  • søger på tværs af datakategorier

Søg i Kontainer med den globale søgelinje

Udeladte tegn

Systemet opfatter alle tegn, der ikke er bogstaver eller tal, som mellemrum.

Eksempler:

  • AW22_foto
  • AW22#foto
  • foto/AW22
  • AW22

Alle disse søgninger giver de samme resultater med værdier, der indeholder AW22 og foto.

Én værdi (jokertegnssøgning)

Søg på én værdi for at finde alle filer, der indeholder den. Det kaldes også en jokertegnssøgning (wildcard).

Eksempel: AW22

Resultater:

  • Alle billeder, hvor filnavnet indeholder AW22
  • Alle billeder, hvor egenskaberne indeholder AW22

Søg i Kontainer efter ét ord eller én værdi

Flere værdier (jokertegnssøgning)

Søg på flere værdier for at finde alle filer, der indeholder alle de enkelte værdier, men ikke i en bestemt rækkefølge.

Eksempel: foto AW22

Resultaterne er alle værdier, der indeholder foto OG AW22, fx:

  • AW22_Kampagne foto_Lys
  • AW22_Kampagne foto_Modeller

ELLER-logik: Kombiner værdier med ELLER (OR) for at finde filer, der indeholder mindst én af værdierne i stedet for dem alle.

Søg i Kontainer med flere værdier

Eksakt søgning (én eller flere)

For at lave en eksakt søgning sætter I "" omkring søgeværdien. I kan lave en eksakt søgning på flere værdier, så længe de alle har "" omkring sig.

Eksempel: "83615"

Resultaterne er alle værdier med et eksakt match på 83615, fx:

Eksakt søgning på værdier i Kontainer

Resultaterne ovenfor indeholder ikke de andre billeder med en værdi, der indeholder 83615, som her:
Filer, der udelades ved en eksakt søgning
Variationer

  • Flere eksakte: "karolina" "83615" (= eksakt match på karolina OG eksakt match på 83615)
  • Blandet: "karolina" 83615 (= eksakt match på karolina OG en værdi, der indeholder 83615)
  • Eksakt frase: "karolina 83615" (= match på den præcise kombination af værdier, karolina direkte efterfulgt af 83615)

Udvidet søgning

Med den udvidede søgning i søgelinjen kan I fx søge på en hel liste af EAN- eller varenumre.

Start med at klikke på symbolet for udvidet søgning i søgelinjen.

Eller kopier og indsæt en liste med numre fra et regneark eller en ordreliste.

Udvid den almindelige søgning i Kontainer

For at systemet opfatter hvert nummer eller hver værdi som forskellig, skal de stå på hver sin linje.

Værdierne kan også adskilles med kommaer i en kopieret og indsat liste.

Søg på en liste med værdier i Kontainer

AI-søgning og søgning med naturligt sprog

Ud over søgning med filtre og nøgleord understøtter Kontainer AI-søgning og søgning med naturligt sprog. Skriv en almindelig sætning, og Kontainer fortolker den for at finde relevante filer – uden at I behøver kende de nøjagtige tags eller egenskabsværdier.

Søg efter lignende billeder og lignende ansigter

I kan også søge efter filer, der ligner et valgt billede, eller som indeholder det samme ansigt som et valgt billede. Vælg en fil, og vælg indstillingen til søgning efter lignende billeder eller ansigter for at finde visuelt beslægtede filer i hele jeres Kontainer.

Gemte og seneste søgninger

Kontainer gemmer en historik over jeres seneste søgninger og lader jer markere bestemte søgninger, så de gemmes. Åbn en gemt eller nylig søgning igen, i stedet for at bygge den op fra bunden.

Sortering, datointervaller og tolerance over for slåfejl

Søgeresultater kan sorteres efter relevans eller efter et bestemt felt, også tilpassede felter. I kan også afgrænse resultaterne til et bestemt datointerval, og søgningen tolerer i et vist omfang små slåfejl i jeres søgning.

Maksimale værdier

De nuværende maksimale værdier er:

  • Almindelig søgning: 10 ord eller 10 fraser
  • Udvidet søgning: 800 tegn

Det var vores korte introduktion til Kontainers søgefunktion.

Har I spørgsmål om søgningen, kan I kontakte Customer Success. Vi glæder os til at høre fra jer.