Arbejd hurtigere, og lav mere engagerende HubSpot-websites og landingssider med direkte adgang til jeres centralt styrede billedbibliotek i Kontainer.
Vores HubSpot-plugin lader jer søge efter, vælge og indsætte billeder – fuldt beskåret og formateret – uden at forlade jeres HubSpot-sideeditor. I kan læse mere om pluginet her.
Gå til Kontainers integrationsside for at høre mere om anvendelser, fordele osv.
Kontakt endelig kundesupporten for at få pluginet aktiveret og med spørgsmål.
Trin-for-trin-guide
Følg denne guide for at installere og bruge HubSpot-pluginet.
Trin 1-3: Aktivér pluginet, og kopiér ID'et
Log ind i HubSpot. Følg derefter dette link for at aktivere Kontainer-pluginet.
Vælg jeres HubSpot-konto, og kopiér HubSpot Account ID (trin 1).
Gå til jeres Kontainer, og indsæt HubSpot Account ID i det tilsvarende felt for HubSpot ID (trin 3, se "Tilføj HubSpot ID i Kontainer" nedenfor).
Når det er indsat, går I tilbage til konfigurationssiden i HubSpot og klikker på "Choose Account" (trin 2).
Sørg for at kopiere HubSpot Account ID og indsætte det i Kontainer før I klikker på "Choose account."


Tilføj HubSpot ID i Kontainer
Gå til Kontainer DAM Settings/Configuration/HubSpot, og indsæt det ID, I kopierede fra HubSpot (i trin 1).
BEMÆRK: Er HubSpot-pluginet med i jeres pakke, men fanen ikke er synlig i Kontainer, kan I kontakte kundesupporten for at få den aktiveret.

Trin 4: Begynd at tilføje billeder fra Kontainer
Nu kan I tilføje billeder fra Kontainer i HubSpots Websites- og Landing-buildere.
Er I eller andre brugere ikke allerede logget ind i Kontainer, når I arbejder i HubSpot, bliver I bedt om at logge ind. Det sikrer, at brugere fra HubSpot kun kan arbejde med de billeder, de har adgang til i Kontainer.

Besøg vores integrationsside til HubSpot for mere information om pluginet.
Har I spørgsmål, kan I kontakte vores kundesupport på e-mail.